Karakalen forekommer i Afrika og i Mellemøsten helt over til Indien. De er godt tilpasset til at leve på savannen, tørre stepper eller halvørken. Det mest iøjnefaldende ved karakalen er nok deres sorte øreduske, som man mener hjælper med at holde fluer væk fra dens ansigt, men også tjener som kommunikation, når de vifter med dem. Karakalen er en fremragende fuglefanger, der kan springe 3 meter op i luften for at fange dem, når de flyver op.